Sommerens T-shirts

Sommerens T-shirts


Hedebølgen er over os, og det er i den grad T-shirtvejr. Men hvilke T-shirts skal du flashe denne sæson, og er det overhovedet nødvendigt at forny garderoben? Her får du den fulde guide til sommerens herrestil!

En T-shirt er ofte bare det, vi kalder basistøj. Alle har dem, og det er ofte nemt bare at smide en på, når det skal gå hurtigt. Og de kortærmede bluser er helt perfekte i mange situationer. Men du behøver bestemt ikke at forsage dem, så snart der står et vigtigt møde eller en fest på programmet. T-shirts er nemlig enormt alsidige, og du kan dresse dem op og ned efter behov.

Den klassiske hvide

Først og fremmest skal vi runde den hvide T-shirt, som er en evig klassiker. Vi kender den især fra hverdagen, hvor den ofte kommer med tryk for forsiden. Men en helt hvid T-shirt i god kvalitet kan faktisk meget mere end det.

Kombineret med et par lækre bukser og en skarp blazer, kan en hvid T-shirt bruges til selv formelle arrangementer, og den er også perfekt til en øl med drengene. Sørg bare for, at du altid vasker bluser efter anvisningerne og sammen med andet hvidt tøj, så den beholder sin skarpe form og farve.

Kombinér gerne den hvide T-shirt med et par figursyede bukser, som giver kant til outfittet og får dig til at se skarp ud. Det vil løfte dit look fra kedeligt bukser-og-bluse til et stilfuldt businesslook.

Fart på farverne

Denne sæson er der dog fuld fart på farverne, så der er lidt for enhver smag. Afhængigt af din smag og stil kan farvede T-shirts også bruges til mange ting, men de gør sig ofte bedst til hverdag. Her kan du live et par kedelige jeans eller shorts op med lidt farve, og især et motiv giver lidt ekstra spræl.

De blomstrede T-shirts er også tilbage denne sæson og giver spræl og personlighed til ethvert outfit. Kombinér evt. med mørke bukser og en mørk blazer for et stilet og friskt outfit.

Som vi har set de sidste par år, er det dog også stadig populært at sporte et matchende sæt shorts og T-shirt, så den trend skal du bestemt heller ikke gå udenom. På sneakerfronten ser vi også mange retrofarver denne sæson, så sørg for at matche sko og outfit for et stærkt helhedsindtryk. Man kan jo godt have god stil, selvom det er 30 grader!

 

Skriv en kommentar